Cecilie Lind
Cecilie Lind er en passioneret og hjertedrevet iværksætter, og er kvinden bag virksomheden The Protein Kitchen. Hun har i mange år arbejdet som personlig træner, kostvejleder og livsstilscoach. Inden da var hun mange år i Microsoft og arbejdede i IT-branchen, men valgte drastisk at skifte retning, da hun mistede sin mor pludseligt i en ung alder.
Cecilie er tidligere elitetennisspiller, og har dyrket sport hele sit liv. Madlavning har hun altid været passioneret for, og har altid værdsat at lave mad fra bunden med gode nærende råvarer.
The Protein Kitchen er bygget op gennem mange års kærlighed, kreativitet, dedikation, passion og ikke mindst en masse erfaringer. The Protein Kitchen er et overordnet budskab og ’movement’ Cecilie ønsker at dele med hele verden, og blev stiftet med et brændende ønske om at gøre en forskel for mennesker. Det handler om at gøre det lettere at leve et sundt og godt liv.
Hun brænder for at gøre sundhed lettere, sjovere og mere simpelt. I mange år har hun arbejdet med mennesker og derigennem erfaret de mange facetter af livsudfordringer og de udfordringer, der er forbundet med at føre en sund livsstil.
Sundhed er mere end blot kost og træning. Sundhed er mere end blot at se ud på en bestemt måde. Sundhed handler om velvære, livskvalitet, livsglæde og følelsen af frihed.
Cecilies vision med The Protein Kitchen handler også om at øge kvaliteten, sundheden og renheden af fødevarer i fødevareindustrien og samtidigt gøre det tilgængeligt og mere bæredygtigt. Iværksætterrejsen med The Protein Kitchen har været lang, udfordrende, lærerig, og spændende. Hun stod selv i produktionen i den spæde start for at producere produkterne fra bunden med kærlighed.
Cecilie kommer fra Danmark, og er i dag bosat i Københavnsområdet. Hun boede i USA som barn, hvor de første internationale frø blev sået.
Ønsket har I mange år været at skabe noget en dag. Noget som kan bringe værdi for mennesker og dermed sætte et positivt aftryk i verden.