At leve sundt behøver ikke at være besværligt. Du kan bryde det helt ned til de små beslutninger i dagligdagen, som kan have stor betydning. Vi har her samlet tre simple tips (første af mange), som du nemt kan implementere i din hverdag. Vi tror på, at det hele handler om balance, dog er det vigtigt at fundamentet for din kost er nærende for dig.
–
TIP 1 – YOGHURT I STEDET FOR MAYO
Der skal selv følgelig være plads til almindelig mayonnaise i ny og næ, men det er et kalorietungt produkt. Ofte er der knap 700 kcal pr. 100g. Prøv at lave en lækker spread/dip/dressing på yoghurt i stedet. Vi bruger gerne en fedtfattig græsk yoghurt der kun indeholder 60-70 kcal pr. 100g. – Det vil sige, at der er 10 gange så mange kcal i en mayo. Du kan også prøve en plantebaseret version, hvis du ønsker at undgå mejeri. Du kan lave en lækker dip/spread med avocado, lime, hvidløg, eller krydderurtedressing, eller en yoghurt-agave-dijon-eddike dressing. Mulighederne er mange. Giv det et skud
TIP 2 – VÆLG FULDKORN
Der skal selv følgelig være plads til almindelig hvid pasta, men vi anbefaler altid fuldkorn, for at få flere fibre i kosten, som mange mennesker ikke altid får nok af. Udover at fibre er godt for fordøjelsen, giver det også en længere mæthedsfølelse.
TIP 3 – FLERE FIBRE OG MERE GRØNT
Prøv at udskifte dine hvide ris med brune ris for nemt at få lidt flere fibre ind. Derudover kan du i dag, i mange dagligvarebutikker, også finde blomkålsris, som du enen helt eller halvt kan erstatte dine ris med, for at få mere grønt ind i kosten og spare lidt kalorier. Især på de dage hvor du måske ikke har været helt så aktiv. Igen, der skal være plads til de hvide ris, men dette er en simpel måde at gøre det lidt mere fiberrigt eller grønt.
Vi håber, at du vil få glæde af disse tre simple tips.
God fornøjelse i køkkenet, og husk at abonnere på vores YouTube-kanal for ugentlige videoopskrifter og tips.
Varme hilsner fra
Cecilie og team The Protein Kitchen