5 TIPS TIL AT BEVARE DIN MOTIVATION

For at hjælpe dig med at bevare motivationen og energien ind i det nye år, deler vi her fem enkle og effektive tips, der forhåbentligt vil inspirere dig.

TIP 1: KICKSTART DAGEN MED EN GOD MORGENRUTINE
En god morgenrutine sætter tonen for dagen. Personligt prioriterer jeg det hver dag. Jeg starter altid dagen med et stort glas vand, koldt vand i ansigtet, en kop kaffe i sengen for en rolig start og så prioriterer jeg altid en nærende morgenmad. Her er vores økologiske Insta’ Oatmeal geniale, da det kun tager få minutter at lave og kun kræver kogende vand.

Prioritér en simpel rutine, der giver dig positiv energi om morgenen og forsøg så vidt muligt ikke at tage telefonen frem, som det første, når du slår øjnene op; det kan påvirke din energi og sindstilstand negativt.

TIP 2: SÆT REALISTISKE MÅL
Sæt små, realistiske mål, som du kan opnå dagligt eller ugentligt. Dette hjælper med at opretholde motivationen og skaber succesoplevelser.
Sæt ikke barren for højt. Det er bedre at have et mål at få styrketrænet 2 gange i ugen og så vil alt derudover kun være positivt og en bonus, fremfor at du konstant går med en følelse af ikke at nå dine mål og med det ende med at blive demotiveret.

TIP 3: VARIÉR DIN TRÆNING OG LAV TRÆNINGSAFTALER
Undgå at træningen bliver kedelig ved at inkorporere forskellige træningsformer og træningspas.
Vælg gerne den træningsform, du synes er sjov.
Derudover er det en god idé, at lave træningsaftaler med nogen, så det bliver socialt og måske hjælper det dig til, at du kommer afsted.

Tænk generelt bevægelse ind i din hverdag; om det er at tage cyklen, tage trappen i stedet for elevatoren, rykke kaffeaftalen udenfor på en gåtur eller andet. Alt tæller!

TIP 4: NÆRENDE SNACKS
Hold energiniveauet stabilt ved at inkludere sunde snacks og måltider. Vores naturlige proteinbar er ikke kun lækker for dine smagsløg, men også en nærende og nem måde at tilfredsstille sulten på. Vi kender alle til ‘kl. 15-krisen’, hvor vi trænger til et ‘Pick-me-up’. Sørg for altid at have vores barer med dig i lommen eller i tasken.
Den er personligt min redning hver eneste dag som mellemmåltid eller aftensnack.

TIP 5: ALT TÆLLER – FEJR DINE MILEPÆLE
Husk at fejre dine milepæle, uanset hvor små de er. Vær stolt af dig selv hver eneste gang du tager et aktivt valg, der er med til at passe godt på din krop, din sundhed og dit velvære.

Husk, det er en rejse, ikke en sprint. Livet går op og ned. Det handler om at være løsningsorienteret og få det bedste ud af, hvor man er i livet.

Energiske og motiverende tanker,
Cecilie og hele familien i The Protein Kitchen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *